Vi har brug for din vælgererklæring for at kunne stille op.Den grønne SLU miljøtrold

Giv os din vælgererklæring - Klik her

Bliv medlem af partiet eller stil på - Klik her

Arbejdsløs – drop klapjagten

Vi har flere forslag og visioner til, hvordan vi kan forbedre denne del af systemet. Det kræver noget fordybelse og en masse ting der skal undersøges, men vi vil gerne fortælle dig om dem.
Vi skal stoppe med at jagte borgere der er blevet arbejdsløse. Det er en forkert tilgang i vores system. En der bliver arbejdsløs, har ikke selv valgt det, og der er ingen grund til at "stresse" borgeren unødigt lige efter de har mistet deres job.
Der har udviklet sig en "jagt kultur", hvor vi måler og vejer borgerne og stiller standardiserede krav til f.eks. underlige kurser.
En person der bliver arbejdsløs, står pludselig i en svær situation. Nogle skal måske flytte, og man mister en del af sin identitet.
Hvis vi ændrer en sagsbehandler til sparringpartner, giver det nogle nye perspektiver og muligheder, således at vi sammen får en person videre i livet.


Vi mener der skal en ny vinkel på dette emne, nemlig:
1. SE den arbejdsløse, MÆRK den arbejdsløse, SNAK med den arbejdsløse
2. Lav realistiske mål, se frem ad, undersøg muligheder
3. Start stille de første par måneder

Vi skal starte med at kalde den arbejdsløse ind til en samtale eller tage ud og få en snak i borgerens hjem. Borgeren står i en situation som vil være forskellig fra person til person. Derfor skal der tages en snak. F.eks. har du råd til at blive boende? er der andre brancher og virksomheder i nærheden, hvor du kan søge? hvis ikke, har du tanker omkring måske at arbejde i et andet fag eller tage en ny uddannelse?
Så skal der arbejdes ud fra hvor personen står i livet, og hvor personen gerne vil hen.
Der stilles realistiske mål, og så skal personen i kombination med den rette hjælp og støtte, bevæge sig i den rigtige retning.
Et scenarie vi forestiller os, er at man får ½ års ro, men man skal yde lidt.
Et forslag kan være, borgeren kommer mandag, onsdag og fredag i det lokale fitnesscenter i 2 timer, og holder sig i gang. Fysisk motion skaber velvære, klarhed, tilfredsstillelse og man holdes i gang. Tirsdag og torsdag skal der arbejdes med de mål der er sat.
Efter et ½ år skal der til at ske noget, og der skal man gerne, hvis ikke før, i gang med jobpraktik indenfor de felter, hvor man gerne vil arbejde. Det er vigtigt at jobpraktik skal være reelt. Vi har snakket med flere der bliver ansat i praktik ved kassen i et supermarked, og når perioden er ovre, er der intet job. Derimod dukker der en ny op i jobtræning/praktik.
At blive arbejdsløs er hårdt, men dette er vores vision. Den vil vi arbejde på, og uddybe metoden med tiden, når vi får mulighed for at regne på det.

Klapjagt, hvad er det ?
1. Jagt hvor vildtet skræmmes hen mod jægerne af en række larmende klappere
2. Systematisk forfølgelse af en person eller af en gruppe mennesker for at afsløre, straffe, arrestere eller uskadeliggøre personen eller menneskene
Kilde www.ordnet.dk

  • Oprettet den .

© Compyright 2019 - Partiet Se Lige Ud - Et parti der arbejder for og med folket - CVR 40809953

Vores GDPR politik - Partiets vedtægter

Vi bruger cookies til egen statistik.
Ok