Vi har brug for din vælgererklæring for at kunne stille op.Den grønne SLU miljøtrold

Giv os din vælgererklæring - Klik her

Bliv medlem af partiet eller stil på - Klik her

Miljø – vores tanker, ideer og visioner

Miljø – vores tanker, ideer og visioner.

Spørgsmål: Vil du gerne forbedre miljøet?

De fleste vil sige "JA". Men er du helt sikker på, at du gerne vil ”ofre” det der skal til? Det bliver dyrt, da vi er gået i gang alt for sent.

Et eksempel. Hvor tit ses det ikke, nu skal der være en vindmølle og WHOOPS så kommer alle beboere omkring vindmøllen og siger ”vi kan godt lide klima, men den skal ikke stå her ved os. Vi ligger sag an, vi klager, osv…”

Har vi ret i vores postulat? Vi vil gerne kæmpe for miljø og klima medmindre det går ud over os selv?

Vi skal nå de mål der er sat til 2030. Når vi skatteborgere samtidig har betalt nogle kloge hoveder til at fortælle os hvordan, skal vi så ikke bare i gang ?  

Vi skal kigge ALLE steder. Store som små. Stille krav til alle. Fra den almene borger til firmaer og producenter.

Vi har nogle forslag.

Gratis toge, busser og letbane. Dels vil vi spare penge på administration og kontrollører, men gevinsten vil virkelig rykke for miljøet. Det vil være dyrt men nødvendigt. Det skal finansieres ved at droppe kørselsfradraget, samt pålægge flyrejser en miljøafgift.
Vi skal starte på de store strækninger. Lave et års forsøg og måle, beregne og kigge på gevinsten for miljøet, så vi ikke bare laver et tiltag uden at kende effekten.

Mange biler vil blive sparet i produktion, mange tons brændstof og co2 vil blive sparet. Færre biler på vejene giver færre timer for de fyldte veje som spareudvidelser. Der vil komme mindre kø, færre ulykker. Menneskeliv vil blive reddet og hospitaludgifterne falde.
Vi sparer derfor også menneskeliv – hvor meget er det ikke værd?

Bilister med gamle biler der belaster miljøet skal i en 1-årig periode tilbydes stort fradrag, hvis man skifter til en energivenlig bil. Bilerne skal væk og skrottes.

Vi skal fjerne den skæve tilskudsordning med kørselsfradrag og bruge pengene på gratis offentlig transport. Vi skal ikke belønne de der kører langt, for det er helt forkert. Dette er ikke populært at forslå, det ved vi, men vi fremlægger alt i vores parti.

Vi kan starte i det små. Du kender godt det at købe en pose chips, en pakke cornflakes eller lignende, hvor emballagen syner af meget mere end den indeholder. 

Vi skal sætte ind, bede producenter lave korrekte doseringsstørrelser så produkter fylder mindre. F.eks. morgenmadsprodukter, smør, sodavand. Så kan der pakkes mere på lastbiler, og der derfor vil være færre lastbiler på vejene.

Hvis du fx har bestilt ting fra Elgiganten eller power, kommer der en kæmpe kasse med en lille kasse da de bruger standarder. Dvs. der er plads til færre pakker i de biler der transporterer disse, samtidig med at det er spild af pap. Det skal stoppes.

Hvad med at lave en genbrugspunkt i byer hvor ”indpakning” til vare og papkasser kan afleveres af borgere og afhentes af firmaer? Så genbruger vi det vi kan. Det kan ske på genbrugspladser hvor folk alligevel kører ud. Pap kan skæres i strimler og andre gode forslag. Folk der har kasser kan folde dem pænt sammen, så de kan genbruges.

Vi kan spare miljøet, hvis butikkerne lader deres tomme emballagekasser ligges til kunderne i dagligvarebutikker, så det kan bruge disse i stedet for at købe poser.

Lad os lave en poseregel. Poser SKAL være lavet af 100% genbrugsplast, eller en af de andre muligheder, og må ikke indeholde farver, logo osv. Der SKAL desuden være et alternativ i papirsposer lavet af 100% genbrugspapir.

Der er butikker der siger ”vi tager penge for poser for at spare på miljøet”. Vi tænker, hvad med at sælge miljøvenlige poser i stedet?

En politik omkring poser bør derfor laves således, at man ikke må tjene penge på at sælge plastikposer, men godt må tjene på genbrugs papirsposer o.lign.

Der hvor Stefan (partiformanden) arbejder, har de en aftale med en outdoor webbutik. Stefan samler alle papkasser og andet emballage fra sin forretning og og giver det videre til outdoor webshoppen. Webshoppen smider et mærke på at pga miljøhensyn, sådan kan ting blive genbrugt. Det burde alle butikker gøre.

Der var en kok i nyhederne der stillede undrende spørgsmål omkring hvorfor det emballage han fik ikke måtte genbruges, så han skulle smide ud og købe nyt ind til at pakke madvarer. Det er kun fordi plastikindustrien vil tjene penge. Her kan vi sætte ind. Meget nemt. Producer eller lemp reglerne. Hvis ikke producenter vil hjælpe med at gøre ting bedre for miljøet skal de sanktioneres økonomisk af staten. 

På vores genbrugsplads er de begyndt at flytte brugbare ting hen til afhentning. Genial idé. Tænk på alt det nye der ikke skal købes.

Genbrugsbutikker i byerne er gode nogle steder. Men det som undrer os er, hvorfor tager almindelige tøjbutikker ikke lidt genbrug ind i deres butik? Hvis en kunde kommer med en fin men lidt brugt kjole, kan de måske få 100 kr. i rabat, hvorefter kjolen kan sælges videre for 500 kr. Alle vinder.

Telefoner skal kunne repareres, hvis de skal sælges og bruges i EU.

Apple fandt ud af, at vi reparatører kunne lave knapper på iPhone 7 og 8. Touch læsning virker ikke, men knappen vil virke. De sender en opdatering ud der gør, at kun den knap den er født med kan bruges.. Heldigvis er der fundet omveje nu, men det er forkert at Apple. Deres nye serie af MACs låser de hvis man prøver at lave noget.

Dette skal stoppes med kæmpe bøder og krav om at åbne for disse ting. Det er så dårligt for miljøet, og alene fordi Apple vil tjene penge på salg og produktion. Dette skal ændres, og der skal gøres mere i at lave elektroniske ting som tablets og mobiler igennem firmaer der betaler moms og skat.

Ellers skal vi blot forbyde salg af Apples ting i EU.

Hvad hvis vi kan undgå 25% af de telefoner der produceres? Vidste du, at iPhones kan få et nyt batteri, og således fungerer fint igen. Mange iPhones bliver endda hurtigere.

Krav til at batterier skal kunne skiftes nemt i ALLE enheder. Ure, GPS, mobil osv. Forlang reservedels salg ved Apple, Samsung og andre større producenter. Ellers må Apple og andre producenter sælger deres ting uden for EU, og så åbner vi for andre spillere. Hvis vi gik sammen flere lande og lavede dette krav, så skulle der nok ske noget.

Lad os lave et krav om at alle telefoner der IKKE kan skiftes batteri i relativt nemt af en reparatør, ikke må sælges i EU. Det samme gælder skærme.

Afgifter på biler skal selvfølgelig reguleres efter forurening. Der er kommet mange forslag om kørsel betaling i byer osv. Drop alle de ekstra love og krav.

Vi har en måde, og dette gøres via benzinen / diesel, ikke en afgift. Alle skal betale det samme, jo mere benzin jo mere betaler man jo så reelt.

Vi skal droppe halvårlig afgift på biler, og andre udgifter. Det skal reguleres via afgiften. Du skal ikke betale for at have en bil stående, du skal betale for hvor meget du bruger, dvs. via brændstoffet.

Elbiler skal fredes for afgifter de næste 10 år, og alle offentlig køretøjer der kan skiftes, inkl minister biler til 100% el.

Huse der får solceller eller har solceller skal belønnes, ikke straffes. Stil krav om at nye huse skal have solceller svarende til den energi de bruger + 10% ekstra. Stil krav til at renovering af tage, at der skal laves solceller med 100% fradrag.

Efterisolering af ældre huse og andre miljøtiltag skal kunne trækkes 100% fra i skat over en 2 årig periode.

Vi skal lave tiltag hvor udskiftning til energirigtige varmekilder, giver 100% fradrag på skatten over en 2 årig periode. Det skal være ejer som lejer.

Forbyd legetøj med for meget indpakning i plastik. Alt det ”skrammel plastik legetøj” der sælges for næsten ingenting skal forbydes. Det er trist, at vi har en produktion af skrammel ting der generelt går i stykker med det samme. Vi kan godt tillade os at stille krav som samfund.

Forbyd alt omdelt reklame medmindre man har sagt "JA TAK". Blade og andre produkter der i butikker der sælger ved at lokke med f.eks. legetøj skal forbydes.

Motorveje skal vi KUN køre 100 km/t fra 2025 medmindre man kører i elkøretøjer eller hybridbiler. Det er nok ikke super populært, men gavner miljøet meget, samt giver et godt incitament til at skifte til el- eller hybridbiler.

Forbyde tyske sodavand og øl import grundet forurening af dåser i naturen. Indtil Tyskland går med til en pantaftale skal det forbydes med store bøder.

Vores postulat er, at 95% af de der læser dette sidder og tænker ”Den og den ting skal ikke fjernes”, men sådan er vi alle. DERFOR kan vi ikke gøre meget, for folk er delte i meninger og holdninger.

Jeg vil ikke det, og jeg vil ikke det. Hvis vi skal gøre noget, skal vi ALLE give afkald på noget. Det kommer til at gøre ondt i daglige rutiner, og muligvis også pengepungen, men vi skal tage miljøet alvorligt. Det er lige før, at det er for sent.

  • Oprettet den .

© Compyright 2019 - Partiet Se Lige Ud - Et parti der arbejder for og med folket - CVR 40809953

Vores GDPR politik - Partiets vedtægter

Vi bruger cookies til egen statistik.
Ok